Husorden

HUSORDEN FOR A/B MOLBECH

  1. Generelt
    1. Støjniveauet på både inden- og udendørsarealer bør holdes på et leje, der ikke er til gene for de  øvrige beboere. Der opfordres til, at alle tager hensyn til hinanden – både de, der er støjfølsomme,  og de, der indimellem støjer.
    2. Klager over overtrædelser af husordenen skal indleveres skrifteligt til foreningens bestyrelse.  Interne konflikter bør dog så vidt muligt løses ved dialog og således uden bestyrelsens indblandning.
    3. Hvis en andelshaver ved overtrædelse af husordenen eller anden uagtsomhed forårsager skade, er vedkommende forpligtet til, at erstatte eventuelle tab. Forældre hæfter for deres børn og  andelshaver hæfter for deres gæster.
    4. Boligforeningens lejligheder må ikke benyttes til pensionat, eks. AirBnB , handel, industri eller anden virksomhed, der på nogen måde kan være til gene for de øvrige beboere. Ved tvivl beror afgørelse på en vurdering fra foreningens bestyrelse. Ved fremleje af værelse mm. skal bestyrelsen have lejekontrakt fremsendt til godkendelse (se endvidere § 11 i foreningens vedtægter).
    5. Fester skal varsles ved opslag i opgange og naboopgange senest 4 dage forinden festen. Afholdelse af fest skal fortsat ske under hensyntagen til de øvrige beboere.
  2. Opgange, lofts- og kælderarealer
    1. Rygning i opgangene og indendørs fællesarealer er ikke tilladt.
    2. Barnevogne, cykler, fodtøj, affald og lign. må ikke opbevares i opgangene. Rollatorer kun såfremt de ikke er til gene for postbudet.
    3. Reklamer må ikke efterlades ved postkasserne, men skal tages med op og efterfølgende smides ud i skralderummene.
    4. Færdsel i opgangene skal ske uden gene for de øvrige beboere.
    5. Fælles, lofts- og kælderarealer må ikke benyttes som opbevaringssted for beboerejendele. Efterladte effekter på fælles lofts- og kælderarealer fjernes uden varsel.
    6. Døre til opgange, kældre, lofter og gennemgange skal altid holdes lukkede.
    7. Hvis en andelshaver åbner vinduer i opgangene eller i vaskerummene, skal vedkommende selv sørge for, at lukke disse igen om aftenen eller i tilfælde af regnvejr, stormvejr eller lign.
    8. Det er ikke tilladt at hænge tøj til tørre i vaskekælderen.
  3. Gårde
    1. Biler, motorcykler og knallerter må ikke parkeres i gårdene
    2. Legetøj, cykler mm. må ikke efterlades i gangarealerne i gårdene, men skal ryddes op og stilles ind langs murene.
    3. Barnevogne og lignende skal placeres i gårdene (langs murene) eller i dertil indrettede kælderrum. Cykler skal så vidt muligt placeres i cykelstativerne og i cykelkældre.
    4. Det er ikke tilladt, at smide affald og cigaretskodder i gårdene.
    5. Det er kun tilladt at grille i gårdene på grillpladserne
  4. Altaner og 5.sals-terrasser
    1. Beboere med altaner/terrasser skal holde disse fri for fugle og reder
    2. Det er ikke tilladt at hænge tunge genstande på ydersiden af rækværket på altaner/tagterrasser.  Hvis der ønskes altankasser, skal disse hænge inde over selve altan- eller terrassearealet.
    3. Det er ikke tilladt at opbevare genstande, der ved uheld eller i stormvejr kan falde ned og bringe øvrige beboere i fare.
    4. Træværket på terrasserne og altanerne skal fremstå ens i farven og vedligeholdes i overensstemmelse med de af bestyrelsen vedtagne regler. Andelshavere er forpligtet til, at informere viceværten så snart råd, skader eller lign. der påkræver handling opdages. Forsømmes dette kan andelshaveren blive pålagt at afholde merudgiften til reparation.
    5. Det er tilladt at grille på terrasser og altaner under forudsætning af, at grill er:- placeret på et ikke-brandbart underlag- er placeret langs rækværket, længst væk fra beboelsesareal- ikke er placeret tæt på genstande der kan brande.  Begrænsninger og forbud udstedt af Københavns kommune eller Hovedstadens beredskab skal til  enhver tid overholdes.
      1. Der må kun benyttes gasgrill med en gasbeholder på maksimalt 11 kg. (jf. bekendtgørelse om brug af åben ild og lys m.v.). Dvs. ingen grill med trækul/briketter eller åbne bålsteder.
      2. Det kræves at der forefindes en godkendt ildslukker i umiddelbar nærhed af grillen.
    6. Der må kun anvendes materialer til inddækning af altan langs rækværk, som på forhånd er godkendt af foreningen. Beboere anbefales at kontakte bestyrelsen omkring afskærmning forud for montering og opsætning af afskærmning.
    7. Der må ikke laves nogle former for indgreb i murværket uden først at have fået en forudgående tilladelse af bestyrelsen. Herunder er det ikke tilladt, at opsætte markiser.
  5. Affald
    1. Køkkenaffald, storskrald og andet affald skal bortskaffes på de af bestyrelsen anviste steder.
    2. Byggeaffald skal bortskaffes af den enkelte andelshaver. Affaldet må ikke opmagasineres på boligforeningens arealer og ej heller bortskaffes i de almindelige skralderum eller i storskraldsrummet.
    3. Opstilling af containere til privat byggeaffald skal ske efter aftale med foreningens bestyrelse eller varmemester.
  6. Dyr
    1. Det er ikke tilladt at holde hund. Andre mindre husdyr må holdes, hvis de ikke er til gene for andre beboere.
    2. Fodring af dyr er ikke tilladt fra ejendommens vinduer, altaner eller terrasser.
  7. Private installationer
    1. Ændringer i rørføringer, herunder flytning af radiatorer, må ikke finde sted uden bestyrelsens samtykke.
    2. Opsætning af antenner, teleledninger mm. uden for den enkelte lejlighed er ikke tilladt.

 7.3. Vandhaner og toiletter, der løber/drypper, skal laves straks for andelshaverens egen regning.

  • Visninger: 10